Onsdag, 08. juni 2011 01:00 |
The Telegraph og The Sydney Morning Herald beretter den 7. juni 2011, at det australske forsvarsministerium ikke kan finde en stor mængde UFO-dokumenter som er blevet indsamlet gennem flere årtier. Nyheden kommer på et tidspunkt, hvor mange andre lande lægger deres UFO-rapporter på nettet. Noget tyder på, at de enten er blevet destrueret i forbindelse med almindelig administrativ opryning eller at de er blevet ødelagt med henblik på at skjule sagerne. Medierne er angiveligt blevet opmærksomme på de manglende dokumenter fordi The Sydney Morning Herald har søgt om aktindsigt.
|
Læs mere…
|
|
Lørdag, 12. marts 2011 19:28 |
Atomfysikeren Stanton Friedman var en af foredragsholderne ved business-konferencen Global Competitiveness Forum (GCF) i januar 2011. Præsentationerne blev lagt på youtube i marts 2011. Friedman fortalte tilhørerne fra erhvervslivet, at jorden får besøg fra universet. Blandt oplægsholderne var også Nick Pope, Jaques Valleé, Michio Kaku og Zaghloul El Naggar. Hør dem alle her. |
Torsdag, 03. marts 2011 18:01 |
Englænderne afklassificerede den 7. portion UFO-dokumenter i marts 2011. De er i skrivende stund tilgængelige via The National Archives website og dækker perioden 2000-2005. Se kommentar fra Nick Pope som har arbejdet i det engelske forsvarsministeriums UFO-kontor.
|
Onsdag, 19. januar 2011 11:38 |
Et par af de mest kendte UFO-eksperter forventes at tale på en business-konference i Riyadh i Saudi Arabien den 22-25 januar 2011. Det er The Global Competitiveness Forum (GCF) som står for begivenheden. I skrivende stund ser det ud til, at både Nick Pope, Stanton Friedman, Michio Kaku og Jacques Vallee er indbudt. Se listen med talere. Vi finder det spændende, at der åbenbart er nogle i erhvervslivet der finder temaet interessant og måske har fået øjnene op for de enorme muligheder og perspektiver mht. økonomisk og bæredygtig vækst. Konferencens protektor er Kong Abdullah Bin Abdulaziz. Læs mere om The 5th Annual GCF. Forhenværende statsminister Tony Blair vil nok også tale ved konferencen, men forventes ikke at adressere emnet.
|
Mandag, 03. januar 2011 16:37 |
Den 22. december 2010 berettede BBC, at militæret i New Zealand har offentliggjort ca. 2000 sider med UFO-dokumenter. De dækker angiveligt perioden 1954-2009 og indeholder også tegninger. Mange navne på vidner er dog blevet slettet før publiceringen. New Zealand er kun ét ud af mange lande som har afklassificeret dokumenter gennem de seneste 5 år. Vi opfatter i høj grad de mange offentliggørelser som et "utålmodighedssignal" til USA. Læs artiklen på BBCs website. |
Tirsdag, 26. oktober 2010 08:29 |
Lederen af FNs Office for Outer Space Affairs (OOSA) i Wien Mazlan Othman var hovedpersonen ved en pressekonference den 14. oktober 2010. Hun delagtiggjorde de få fremmødte journalister i, hvad hendes kontor beskæftiger sig med. Samtidig gav hun et indblik i kontorets finansiering og mandat. Sidstnævnte er blandt andet at rådgive medlemsstaterne om den fredelige udnyttelse af universet, herunder retningslinier vedrørende kernekraft. Othman benyttede lejligheden til igen at understrege, at hun ikke var blevet udnævnt som en egentlig "alien-ambassadør", som The Sunday Times havde hævdet nogle uger før. Jornalisterne var ivrige for at vide hvad hendes egne holdninger var til, hvad der burde ske i FN-regi, hvis jorden blev kontaktet af folk fra universet. Othman fremhævede flere gange, at dette er helt op til medlemsstaterne og var således forsigtig mht. at udsende subjektive synspunkter. Othman udfyldte således rollen som den neutrale embedsmand, men påpegede alligevel, at en eventuel "kontakt" burde behandles bredt af alle verdens stater. Vi synes, at det er interessant at observere hendes og forsamlingens håndtering af emnet. Der kan efter vores opfattelse spores små fremskridt mht. "modenheden" i behandlingen og institutionaliseringen af feltet men samtidig også en stor usikkerhed, famlen og nervøsitet. Det er vores fornemmelse, at Othman har en forståelse for emnets "størrelse", kompleksitet og potentiale for sociale implikationer og komplikationer. Hvor meget Othman i virkeligheden ved om den ikke-jordiske tilstedeværelse er uvist. Se pressekonferencen med Mazlan Othman her. |
Torsdag, 07. oktober 2010 13:27 |
Den forhenværende japanske generalløjtnant Mamoru Sato har udgivet en bog der beretter om kollegers UFO-oplevelser. Læs mere om bogen her. |
Torsdag, 07. oktober 2010 13:12 |
Den amerikanske historiker Richard Dolan og Bryce Zabel har udgivet en ny bog: "A.D - After Disclosure". Den kan købes på Dolans website: www.keyholepublishing.com. Om bogen: "What if UFO secrecy ended tomorrow? What happens when the powers-that-be finally admit that we are not alone? And that the Others we share the universe with are not light years away, some kind of cosmic pen-pals chatting by radio telescope, but are here, now. How will the truth change our society and your life? A.D. After Disclosure is the first work of non-fiction to tackle these questions about the new winners and losers in government, science, religion, media, culture, law, education, and politics. Life will go on, but it will never be the same."
|
Tirsdag, 28. september 2010 13:01 |
Danmarks Radio og andre medier beretter den 27. september 2010 om FNs kommende "exo-ambassadør" Mazlan Othman. Det bliver efter sigende hendes opgave i fremtiden at møde besøgende fra rummet. Læs artikel af Tobias Wellendorf på MetroXpress. Læs nyhed på DR - Læs nyhed på Ingeniøren - Læs nyhed på JP. Senere har FN angiveligt afvist at udnævnelsen skulle have noget på sig. Læs her. Læs artikel i Politiken. Mazlan Othman forventes dog at deltage i The Royal Society's konference i oktober 2010 (annonceret her på sitet).
|
Mandag, 13. september 2010 17:10 |
En ny mini-konference om opdagelsen af liv i rummet og en dertil hørende social og politisk dagsorden afholdes i The Royal Society den 4. og 5. oktober 2010. Begivenheden arrangeres af Dr Martin Dominik og Professor John Zarnecki. Efter planen vil der blive afholdt fire panel-debatter: 1) Calling ET, or not even answering the phone? 2) Societal questions raised by the detection of extra-terrestrial life. 3) What could studies of extra-terrestrial life tell us about the future of humanity? 4) Extra-terrestrial life and arising political issues for the UN agenda. Læs mere på Royal Societys website. Vi finder det interessant, at der er fokus på de ofte negligerede sociale og politiske aspekter forbundet med temaet om liv i universet. |
Mandag, 30. august 2010 11:13 |
Den amerikanske journalist og forfatter Leslie Kean blev interviewet på FOX News i slutningen af august 2010. Hun talte om sin nye bog: "UFOs: Generals, Pilots, and Government Officials Go On the Record". Indslaget var overraskende seriøst. FOX har ellers en tilbøjelighed til at latterliggøre temaet. Se indslaget med Leslie Kean på FOX News her. |
|
|
|
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>
|
Side 4 ud af 11 |