Torsdag, 07. januar 2010 11:38 |
I The Royal Society i London afholdes der den 25-26 januar 2010 en lille konference om de samfundsmæssige og videnskabelige konsekvenser ved opdagelsen af ikke-jordisk liv. Begivenheden er arrangeret af Dr. Martin Dominik og Professor John Zarnecki. Deltagelse er gratis men målgruppen er nok mest forskere. Læs mere om tilmelding på Royal Society's website.
|
|
Onsdag, 06. januar 2010 10:39 |
DR2 viste den hollandske dokumentarfilm "Kalder E.T." (Calling E.T.) den 5. januar 2010. Udsendelsen (som var fra 2008) kredsede i høj grad om de amerikanske SETI-initiativer, hvor blandt andre Jill Tarter og Seth Shostak deltager. Filmen var meget snæver i sit fokus og berørte ikke, at der findes dokumentation for eksistensen af meget eksotisk luftfartsteknologi - mindst lige siden 2. verdenskrig. På den måde illustrerede programmet hvordan flere SETI-forskere "ser i den gale retning". I hvor lang tid vil en fremmed civilisation interessere sig for radiobølger? Positivt var det dog, at der også var plads til psykologiske aspekter som f.eks.: Er menneskeheden parat til kontakt? Læs omtale på DR2s website. |
Onsdag, 09. december 2009 13:38 |
Det engelske forsvarsministerium (MoD) har lukket sit UFO-rapporteringskontor den 1. december 2009. Officielt hedder det, at afviklingen skyldes besparelser (der er dog kun ca. 44.000 £ at spare). Lukningen kommer samtidig med beslutningen om at sende flere britiske tropper til Afghanistan. Flere exopolitiske aktivister har i midlertid spekuleret over, hvorvidt det i virkeligheden drejer sig om det relativt lille beløb. Ministeriet har også bekendtgjort, at det ikke har nogen mening om tilstedeværelsen af ikke-jordisk liv og at ingen af dets UFO-rapporter vidner om en trussel mod Storbritannien. MoD har dog fremhævet, at den igangværende afklassificering af dokumenter til The National Archives vil fortsætte. Læs artikel af Michael Salla på The Examiner. Læs meddelelse på MoDs website. Se kommentar fra Nick Pope på ITN News.
|
Tirsdag, 08. december 2009 14:53 |
Den spøgefulde amerikanske politiske satiriker Stephen Colbert behandlede Vatikanets aktuelle interesse for ikke-jordisk liv i begyndelsen af december 2009. Han havde den katolske præst Guy Consolmagno i studiet. Vatikanets konference i november har med andre ord genereret en relativ lang news cycle indeholdende forskellige seriøse og useriøse exopolitiske temaer. Se klippet fra The Colbert Report her.
|
Tirsdag, 17. november 2009 16:46 |
I begyndelsen af november 2009 blev der i Vatikanet afholdt en konference om udsigterne til at opdage liv i rummet. Den katolske chefastronom Gabriel Funes demonstrerede endnu engang kirkens interesse for emnet og at den ikke har noget problem med, på et tidspunkt, at anerkende intelligent liv i universet. Er Vatikanet i disse år ved at positionere sig før "Disclosure"? Er der tale om en del af en mere eller mindre bevidst gradvis offentliggørelse af en ikke-jordisk tilstedeværelse? Se indslag på CNN - MSNBC - FOX - AP - FOX. Læs oversat artikel af Marc Kaufman i Politiken (Fra the Washington Post): Liv på Mars er også Guds værk.
|
Fredag, 06. november 2009 16:28 |
I kølvandet på offentliggørelsen af dokumenter i Brasilien blev den forhenværende "minister fra luftvåbnet" Sócrates da Costa Monteiro interviewet. Under samtalen (25. oktober 2009) kom den aldrende officer ind på flere UFO-sager fra sin karriere. Læs om interviewet her. |
Fredag, 06. november 2009 15:53 |
Ukraine er netop føjet til listen over lande der publicerer UFO-dokumenter. Det lader dog ikke til at der er tale om en officiel offentliggørelse fra de ukrainske myndigheder. Det er organisationen UFODOS som har lagt filerne på internettet. Materialet er efter sigende indsamlet af det ukrainske luftvåben og af private UFO-institutioner. Kilde: Den ukrainske radio. |
Torsdag, 01. oktober 2009 12:59 |
I september 2009 blev der igen afklassificeret dokumenter i Brasilien. Særligt interessant er en episode fra 1986. Læs mere om publiceringen som dækker 1980erne her.
|
Fredag, 21. august 2009 09:56 |
Englænderne har igen offentliggjort en række UFO-dokumenter. Det er den fjerde portion og den indeholder bl.a. oplysninger om den meget "stærke" Rendlesham Forest-sag fra 1980. De engelske afklassificeringer kan måske ses som en gradvis offentliggørelse af den ikke-jordiske tilstedeværelse. Måske opfordrer englænderne indirekte andre lande til at være mere åbne. Måske "vasker de engelske myndigheder hænder", så de ikke bliver klandret for hemmeligholdelse hvis disclosure finder sted i fremtiden. Måske gør de det bare af administrative grunde. Se indslag om den fjerde publicering her. Gå til The National Archives.
|
Fredag, 21. august 2009 09:44 |
Den 19. august 2009 havde den amerikanske talkshow vært Larry King igen UFOer på programmet. Denne gang interviewede han filmmanden James Fox, forhenværende MoD Nick Pope og Seth Shostak fra SETI-Instituttet. James Fox nævnte sin kommende dokumentar "I Know What I Saw", Nick Pope talte om den fjerde portion af publicerede engelske UFO-dokumenter. Seth Shostak havde sine yndlingsskyklapper på i dagens anledning. Se indslaget fra CNN.
|
Mandag, 03. august 2009 14:39 |
Exopolitik Tyskland har udgivet pressekonferencen fra den exopolitiske konference i Barcelona i juli. Talerne var blandt andre: forhenværende astronaut Brian O'Leary, forhenværende medarbejder ved det engelske forsvarsministerium Nick Pope, tidligere Command Sergeant Major Robert Dean og den Washington-baserede aktivist Stephen Bassett. Se pressekonferencen her. Store dele af den er på engelsk.
|
|
|
|
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>
|
Side 7 ud af 11 |